Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- III.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
MALENE (gaar ligeledes ud i Køkkenet. – Anden Ret skal ind).
MIKKEL (stanger Tænder med Gaflen og ræber dybt).
KARRELIUS (svarer ham). Ja, hun har været heldig i
Dag ...
(Han mener Moderen med Suppen).
Naar Stegen er baaret ind, skærer hver sig en Privat-Humpel af og
anbringer paa sin Tallerken: Mikkel først, derpaa Karrelius, saa
Malene og sidst Lise.
Sauce og Kartofler beskriver samme udemokratiske Kurve.
Man maaler med Blikket Volumen at hinandens Portioner. Men
Gridskheden er ikke saa grum og Nidkærheden ikke saa stor som før ved Suppen,
da man jo denne Gang æder af hver sin Beholder.
Fadene gaar én Gang rundt, to Gange rundt, tre Gange rundt.
Ansigterne blusser. Bevægelserne bliver lade, Øjnene sløres ...
MIKKEL (gaber og strækker sig). Ja, saa er vi vel færdige
for denne Gang:
Vort Maaltid er til Ende,
vort Bord nu dækket af ...
Tak for Mad, Jesus!
Han rejser sig, stopper sin Pibe og suger Tænder. Det lyder, som kvidrer
der en Bogfinke, hvergang han suger til.
Han sætter sig bort i den store Lænestol med Ørenklapperne, tager et
Par skrattende Drag at Piben og falder hen.
LISE (bærer Madresterne ud i Køkkenet).
KARRELIUS (griber bende famlende i Skørterne, da hun gaar forbi).
Hu–hu~-u ...!
MALENE (mærker intet, da hun er optaget af Mikke1).
Hun havde haabet, at han og hun, nu efter den stærke Søndagsepise,
skulde have ligget Middagslur sammen i Alkoven; men da Mikke1 sætter
sig i Stolen, svinder Haabet. Hun iagttager ham skarpt: Han skulde da vel
aldrig ha’ noget for med Tøsen derude?
Men da Piben i det samme glider fra ham og ned paa Gulvet, uden at
han vaagner, føler Malene sig beroliget og kryber ind bag Alkovens
Forhæng, puster tungt ud og sovner.
KARRELIUS (har sat sig paa Bænken ved Bordenden med Hovedet
støttet i Hænderne. Han hvæser og stønner og sveder melankolsk over
Jordelivet ... Saa knækker Armene pludselig sammen under ham, han
segner bardovs forover ned mod Bordpladen. Æden har slaaet ham).
Ti lange, fredelige Minutter hengaar ...
Saa lister
MIKKEL det ene Øje op, derpaa det andet, skæver fra Bordet hen til
Alkoven; smækker hurtig begge Øjnene til igen, da Ma1ene rører paa
sig; aabner dem paa ny, rejser sig, stryger Træskoene at, tager dem i
Handen og vader baglæns ben til Forstuedøren, lemper den op og
forsvinder ...
Fred hviler over Land og By,
ej Verden larmer mer ...
.......
Da høres der pludselig fra Loftet oven over Stuen et Plump, en Skuren
og en Piben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0209.html
