- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
241

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 15/10 06 - 26/10 06

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hjem; fintfølende og stolt, som hun paa sin Vis er,
vil hun ikke udsætte sig eller mig for Kritik og Sladder.




26/10 06.


Det var den 20nde, den Dag, paa hvilken jeg for 30
Aar siden for første Gang saa’ Lola.

Jeg plejer den Dato at holde en lille privat Fest
med mig selv; havde i den Anledning „brygget“ mig
2 Flasker Punch, og fandt da, at da L. var i Byen, og
jeg igen var ret præsentabel efter Faldet, kunde jeg
passende gaa hen hos hende og tømme den ene
Flaske i hendes Selskab.

Som tænkt saa gjort.

Den evige Mdm. Søberg sad ved Maskinen. Og da
hun kom og lukkede mig op, fik jeg et Glimt af L,
som fór ind i sit Sovekammer. Hun var lige blevet
færdig med at vaske Gulv i Dagligstuen og Køkkenet.

Om jeg skulde gaa igen?

Men L. protesterede højlydt, at hun kom straks.

Og faa Minutter efter aabnedes ogsaa Døren, og
hun stod der fuldt paaklædt i sin elegante mørkeblaa
Fløjelskjole, men med Haaret udslagent ned ad
Nakken.

Dejlig var hun, syntes jeg; aldeles som i gamle
Dage. Men jeg kan jo ikke se ordentligt mere, er
saaledes ikke vis paa, om hun ikke havde anvendt en lille
Smule Krigsmaling.

– Det var rart, De kom, Faber, sagde hun, – nu
kan De faa en Tallerken Oksehalesuppe med.

Hun fór ud i Køkkenet. Jeg bagefter. Jeg samlede
hendes Haar i Haanden og vilde flette en Pisk.

Hun lo og rev det til sig. Og i et Nu var det sat
op. Jeg begriber ikke, hvor hun kunde i det Øjeblik.
Det var som ved Trylleri.

– Jeg er doven i Dag; gider ikke dække Bord!
raabte hun ind til Mdm. S. – Vi kan godt drikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free