Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 26/10 06
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Af Diskretionshensyn.
– For Dem er jeg altid hjemme, véd De.
– Der kan dog være Situationer ...
– Ikke her!
– Jeg skal huske det, Lola.
Jeg gik hjem efter lidt Punch, som jeg heldigvis
endnu havde til Rest. Fik den kogt med nogle
Nelliker, puttet hende i Seng og sad saa og passiarede og
kælede for hende til Kl. 11 1/2.
– –
I Gaar Aftes var jeg derhenne igen. L. arbejdede paa
Kraft ved Maskinen, helt kvik tilligemed Mdm S.
Men hun saa’ daarlig ud, var magret svært af i
Kinderne.
Vi passiarede fornøjet. L fortalte om Livet i
Rusland, om Moskow og Kreml, om Petersborg og
meget andet.
Der laa et aabent Brevkort paa Bordet, et
Prospektkort. Jeg fik Læseglasset frem for at betragte en
monumental Bygning derpaa og læste til min
Forbavselse et Par saa utrolig dristige Ord oppe i det ene
Hjørne.
Jeg vilde se, hvad der stod paa den anden Side,
men saa fik L. Kig paa mig og rev mig Kortet ud af
Haanden.
Hun blev purpurrød:
– Ja, det fik jeg i Eftermiddags fra Stockholm,
sagde hun, – Postbudet grinte saa lumsk, da han rakte
mig det.
Hun slog i det samme en Skoggerlatter op, som slet
ikke lignede hende. Tog sig saa sammen og sagde:
– Det er fra de to smaa Mirati, to rigtige
Livstykker ... De maa ikke misforstaa og tro ilde om mig,
kom det saa undseligt, idet hun rakte mig Haanden.
– Nej, Lola; jeg er ikke snerpet, taler selv frit ...
– Men dog ikke saadan ...
– Mon ikke? Jeg véd ikke, hvorfor man ikke skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
