Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 5/11 06 - 6/11 06
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som en anden Pakke, stod jeg længe og dinglede og
kunde ikke rigtig komme til mig selv, før jeg havde
danset lidt rundt og bevæget Arme og Ben. Men saa
stod der altid et splendidt Maaltid og ventede paa os,
efter at vi havde styrtet den koghede Te i os. Det frøs
op mod 40 Grader ... Nej, saa var Rejsen ned igennem
Sydost Rusland til Baku interessantere. Snart kørte vi,
snart sejlede vi paa Wolga. Der saa’ jeg for første Gang
Kameler og Dromedarer.
– Paa fire! sagde jeg.
– Ja, paa fire! lo hun – Og der var det, som jeg
vist før har fortalt Dem, at jeg nær var bleven bortført
af en Kirgiserhøvding og puttet i et Harem! ... Men
der var væmmelig i selve Baku. Svinsk og Stank af
Petroleum. Men billigt at leve. Høns og Grøntsager kunde
man faa et helt Forklæde fuldt af for 4–5 Kopek.
Hun stak pludselig i at le:
– Jeg kommer i Tanker om en pudsig Situation,
som jeg havde Lyst til at fortælle Dem om; De er ikke
snerpet.
– Fortæl, Lola!
– Nej, jeg tør ikke ... (hun pegede paa Mdm S.)
den er for slem ... Maaske en anden Gang.
Hun fik et Kys paa Haanden:
– De er sød, Lola!
– Hun sendte mig et skalkagtigt Blik og lo igen,
saa det klukkede.
Hun kan endnu aldeles betage mig. Jeg gad høre en
andens Mening om hende, en mere nøgtern. Den blev
vel mere sand. Hun er jo nu halvgammel. Men hvis
man havde set hende som 22-aarig! Hun var dejlig og
spillevende.
Ak ja!
6/11 06.
Jeg var da henne som tænkt at se til L.
Olga lukkede op og sagde, at Frøkenen var gaaet ud.
Jeg tror, det var Løgn; og det ærgrer mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>