- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
263

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 24/11 06

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev 23 Øre, og det mente jeg nok at kunne spendere.
Men Skænd fik jeg.

Saa drak vi en Sjat Te. Maskinerne kom atter i Gang,
jeg fyldte Glassene.

Deres Traad slap op. Olga blev sendt i Byen efter
ny Forsyning.

Vi talte om Arbejde, og Lola fortalte:

– Det var her i Forsommeren. Jeg laa ledig og havde
intet at leve af. Saa gik jeg ud at pille Jordbær hos
en Gartner helt ude i Brøndshøj. Kl. 4 om Morgenen
maatte jeg hjemmefra for at være der i rette Tid. Der
gik jeg saa og bukkede mig (ligge maatte vi ikke) hele
Dagen. Hvert Kvarter skulde Kurvene være fulde for en
Dagløn af 14 Øre Timen. De kan tro, det var strengt:
og saa dødtræt hjem paa Vesterbro om Aftenen. Min
Søster vilde ikke huse mig, om jeg var nok saa træt:
det var ikke smukt. Brun blev jeg som en Tater, saa
at jeg maatte sminke baade Hænder og Arme, da jeg
igen skulde optræde. De skulde bare have set mig!
Men De troede mig jo den Gang i Udlandet; og De var vel
endda den eneste, der ikke vilde have forarget Dem over,
at jeg havde paataget mig saadant Arbejde, men været
mig bekendt alligevel.

– Om jeg vilde, Lola? Vær vis derpaa!

Jeg greb hendes Haand og kyssede den i dyb
Ærbødighed.

– Jamen, saadan dømmer ikke Folk ... Olga maa
intet vide, Faber, og mine Kolleger hellerikke; de
Mennesker dømmer helt anderledes. Men Arbejdet er dog
ingen Skam, vel?

Atter kyssede jeg hendes smaa tapre Hænder.

– Nej, tværtimod, jeg beundrer Dem.

– Tys! ikke et Ord! Der er Olga!

Jeg bøjede i Hast mit Knæ og kyssede hendes Haand
i Tavshed.

Det tog i Døren. I et Nu var jeg oppe. Ind kom
Olga.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free