- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
266

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 26/11 06 - 2/12 06

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Der var længe ganske stille derude. Saa raslede det
med Kopper, og hun kom nynnende ind med Kaffe:

– De drikker nok en lille Kop med, Faber? spurgte
hun – Og lad saa Minderne fare ... Hvad mon
Klokken er blevet? Ti Minutter i 12! Hvor er Tiden dog
blevet af! Det er Deres Skyld, Faber! Tak!

– Det er mig, der maa takke, sagde jeg.

– Altid Tak til mig! smilede hun.

– Ja, altid! sagde jeg.

Det var en dejlig Aften. En Aften, som jeg kun kan
nyde den sammen med „Hende“. En Aften, jeg kan
leve paa og glæde mig over i lange Tider.

Jeg mærker intet til „Sangerinden“. For mig er hun
vedblivende den lille Uskyldighed, der vandt hele mit
Hjerte.




2/12 06.


Igen hos L., som jeg traf flittig syende, bistaaet af
Olga, som var kommet sig efter sit Ildebefindende,
tronende svær og tung bag sin Maskine.

Vips var Lola pludselig oppe fra Stolen og stillede
sig i Paradestilling. Og til sin egen Sang begyndte hun
at danse og paradere, saa godt Stuens ringe Plads
tillod det, og med en Ynde og Gratie i sine Bevægelser,
som aldeles indtog mig og er hende egen.

Jeg sagde hende det og bemærkede, at det glædede
mig at se, hvor afrundet symetrisk enhver af hendes
Bevægelser var i Modsætning til saamange baade
danske og tyske Soubretter, der blot skraalede op og slog
til Side med Arme og Ben.

– Og dog har de deres Publikum alle Vegne, sagde
hun.

Saa rettede hun sig militærisk knejsende og gav sig
til at skraale op med helt forandret Stemme, idet hun
spjættede ud med Arme og Ben helt umotiveret,
aldeles som man ofte ser. Al Ynde var som bortblæst; hun
var udannet, kantet, næsten raa.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0266.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free