Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 19/12 06
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg hørte hende sætte Pølserne over Gassen. Saa
kom hun farende hen til Maskinen og tog fat, febril.
Det ringede. Jeg lukkede op. Postbudet med et Brev,
en Regning fra Gasværket.
– Jeg skylder ikke noget; har nylig betalt! sagde
hun. – Og jeg har de kvitterede Regninger;
hvorledes kan det hænge sammen?
– Véd ikke; antager, at da De nu har faaet
Gasmaaler, faar De Regning paa det – forløbne Stykke af
Kvartalet.
– Jeg kan ikke have brændt for 5 Kroner. Jeg
betaler ikke. Jeg kan ikke betale, jeg tjener knap til
Føden.
– Det bryder Gasværket sig ikke om, kære Lola.
Har De Kvitteringerne?
– Ja.
– Godt; men skylder De alligevel noget, skal det
betales, og saa maa jeg hjælpe Dem.
– Nej, det vil jeg ikke have; det kniber for Dem
selv; jeg vil ikke have det!
Hun fór ud i Køkkenet og kom lidt efter ind med
Pølserne. De smagte hende og mig godt, var
udmærkede. Men der var Uvejr i Luften. Situationen var
trykket.
Hun tog af Bordet, satte sig ved Maskinen. Jeg satte
mig paa min sædvanlige Plads.
– Nej, sæt Dem ved Siden af mig, sagde hun, –
der kan jeg se Dem!
Jeg skiftede straks Plads.
– Skammeligt, at Olga ikke kommer! vedblev hun
saa – Og den Sut! Hvad maa Folk tro! Sladderen er
frygtelig her i Huset. Først han, og nu De her hos
mig. Man sætter mig i Klasse med „Fedesen“. De
kender ikke „Fedesen“, men saadant et Liv, som hun
fører! De maa ikke tro, at Christian Hansen er den eneste,
hun har flere.
– Maaske to paa én Gang?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>