- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
284

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 29/12 06

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Kan være, saadant er Brug i Rusland, ikke her.
Fy, hvor det er hæsligt, Lola!

Hun sank sammen som en Klud.

Jeg bukkede og fjernede mig med Fadet uden at
sige mere. Og saa fór hun ind i Sovekammeret.

Olga og Amalie saa’ paa mig. Jeg satte mig rolig
til at spise. De andre fulgte mit Eksempel som
forskræmte Høns.

Saa kom Lola tavs med Taarer i Øjnene ind og rakte
mig Haanden. Jeg gav den et Kys, og hun gik hen
og satte sig i Tavshed.

Jeg tog mig sammen, lod som ingenting og gav mig
til at passiare, eller rettere lade Munden løbe. Men gal
i Hovedet var jeg og tænkte: Hun skal nok faa
Sandheden at vide!

Vi havde spist, Punchen blev skænket, saa rejste jeg
mig og tog Ordet roligt og langsomt:

– Mine Damer! sagde jeg. – Det er hyppig Skik
ved Middage at holde Taler. Det er en dum Skik,
finder jeg, da de fleste ikke kan sige to Ord i
Sammenhæng; de opnaar kun at prostituere sig, og – Maden
bliver kold! Den mest yndede Skaal af alle, men
ogsaa den mest idiotiske, er Skaalen for Kvinden. Gamle
Vrøvlehoveder, der tit har et Helvede hjemme, eller en
Kone, der er dem revnende ligegyldig, undser sig ikke
ved at staa frem og prise Kvinden i høje Toner ...
Unge Drenge, som ikke kender mere til Kvinden end
en Kat til Matematik, fortsætter ... bare Løgn det hele,
forsætlig eller ubevidst! Kvinden er ikke noget
overjordisk Væsen, som hun ynder at bilde Mændene ind;
hun er af Kød og Blod som vi; ofte lidt bedre, ofte
lidt slettere end Mændene, alt efter Omstændighederne,
– oftest det sidste! Hvor jeg, en Pebersvend, kan vide
det fra? Jo, jeg har ogsaa været forelsket engang i en
Kvinde; fortinnet paa Øjnene som saa mange andre;
jeg havde fundet Idealet! ... Jo, Godmorgen! I et
Øjeblik faldt det hele sammen som et Korthus, fordi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free