Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 17/1 07
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun heksede med Maskinen, skruede og skruede
med en Engels Taalmodighed. Samme Resultat.
– Ikke underligt, at jeg bliver nervøs, klynkede hun,
– hvad skal jeg dog gøre?
– Gaa i Seng, lille Lola, hvis De da kan sove,
sagde jeg, – De trænger til Hvile; gaa i Seng; jeg
beder Dem.
Saadan talte jeg omtrent til hende, mens jeg trak
Frakken paa. Saa kyssede jeg begge hendes Hænder
og sagde Farvel.
– –
Tirsdag Aften gik jeg, som jeg plejer, atter derhen.
Kl. var 7 3/4. Der var mørkt og rullet ned.
Skulde Fuglen være fløjet over Hals og Hoved? Jeg
blev ked af det; men besluttede at komme igen og
drev saa omkring en lille Timestid.
Nu var der Lys, og L. modtog mig med et
straalende Ansigt.
Hun havde været ude hos Amalie paa Kristianshavn,
der havde proppet hende med Mad, saa hun var ved
at revne, og gerne vilde have beholdt hende hele
Aftenen. Men hun skulde jo hjem at sy.
– Lola, sagde jeg, – der er noget, jeg vil bede
Dem om ...
– Og det er, kære Ven?
– At De ikke rejser fra Landet uden først at lade
mig det vide.
– Hvor kan saadan noget falde Dem ind, kære
Faber, sagde hun bebrejdende. – De, min bedste Ven!
Naturligvis skal De faa det at vide.
Hun var i straalende Humør og blændende smuk i
mine Øjne.
Hun tog Plads ved Maskinen, og vi sludrede.
Hun sang flere Sange for mig og var ualmindelig
elskværdig.
Jeg er ganske og aldeles væk i hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
