- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
306

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 28/1 07

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Jeg! udbrød jeg helt forbavset, da jeg altid har
haft et Horn i Siden paa denne Søster, fordi det var
hende, som førte L. ud paa Livet. Men jeg tog mig
straks i det og tilføjede:

– Ja, naar De ønsker min Ledsagelse, er jeg
selvfølgelig til Deres Tjeneste.

– Det vidste jeg, nikkede hun. – De siger aldrig
Nej; og jeg vilde meget gerne have Dem med. Min
Søster og Svoger har godt af at se, at ikke alle er saa
lunefulde som de; men at De, min gamle Ven, er
lige trofast og hensynsfuld som altid imod mig.

Jeg bukkede taknemmeligt.

Hun fortalte, at Søsteren havde tabt sig svært,
hostede stygt, rimeligvis havde Tuberkler. Manden tjente
godt, men Søsteren var uduelig og uøkonomisk i høj
Grad og plagede Manden med Jalousi. Ungerne
overlod hun til dem selv, de lærte ikke Orden og gik og
rodede som Svin. Saa havde hun og Søsteren haft en
bedre Moder; men hun døde altfor tidlig; saa havde
de kun den fordrukne Fader, og senere Stedmoder. De
boede paa Jagtvejen, fortalte hun videre, mens Olga
blev sendt et Ærinde i Byen – og L. løb og legede
paa Fælleden, krøb op i Træerne og hang og dinglede
paa Grenene ligesom en Dreng. Dengang drak Faderen
kun sjældent: men var han fuld, lagde han L. over to
Stole og tærskede hende ubarmhjærtigt i den bare Ende.
Da hun var 13 Aar, sagde hun ham, at gjorde han det
én Gang til, løb hun hjemmefra og sprang i Søen. Saa
rørte han hende ikke oftere.

Olga kom igen. Saa fik vi Kaffe. Jeg gav Julekage
og Cigaretter.

Og saa brød vi op. Kl. var 12.

Og nu er den langt, langt mere; jeg véd ikke hvad,
mit Uhr staar.

Men nu skal det være Slut.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free