- Project Runeberg -  Mindeudgave / VI Bind /
312

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 12/2 07

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Undrer mig, at denne „afdankede Syngepige“, for at
bruge et stygt Ord, endnu virker saa betagende paa
mig!

Det er, ligesom der er to forskellige Væsener i mig.
Det ene sidder med et koldt Hoved og ræsonnerer:

– Javist er hun køn, elskværdig og indtagende;
men Fruentimmer er dog i og for sig noget Rak, et
nødvendigt Onde for mange, om end ikke for mig; og
der er Hundrede som hun. Bild Dig bare ikke ind, at
hun er mageløs; der er overhovedet intet „mageløst“,
og hun har saamænd været med trods nogen, er det
maaske endnu lige for Næsen af Dig – og ikke værd
at røre ved med en Ildtang!

Men lidt efter tager det andet Væsen i mig fat
og gendriver alt in absurdum:

Ingen er som hun! siger det, – ingen har
været og ingen vil nogen Sinde blive saa fuldkommen,
som hun faktisk er! Her er endelig det kvindelige
Ideal legemliggjort. Hvad har det at sige, om hun
ogsaa har været lidt med og maaske stadig er det? Er
det ikke at rose hende for, at hun ikke har været
snerpet, men taget de Glæder, Livet byder? Bebrejder
nogen en Mand, at han slaar til Skaglerne? Nej,
tværtimod anses han for at være et rent Mæhæ og en
Nokkebølle, om han aldrig har forsøgt sig eller
generet sig for at gaa paa den værste!

Og saa varer det ikke længe, førend jeg er oppe paa
min Beundringstinde igen, „oppe over Skyerne, hvor
Himlen, den er blaa, altid blaa“, som Drachmann
synger: en Tilstand, jeg godt kender fra tidligere Tider,
hvor jeg befandt mig knusende vel hos den elskede
Genstand; saa det er ikke noget nyt Livsstadium for
mig, om hun ogsaa er den eneste Kvinde, der har sat
mit Hjerte i Bevægelse.

Men „kendt“ hende har jeg aldrig. Hverken hende
eller nogen anden, jeg, „Kapunen“, som mine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:04 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/6/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free