Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 2/3 07
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa gik jeg hen for at se til L.
Aa, hvor jeg har længtes efter hende, og hvad har
hun maattet tro, at jeg ikke har været der saalænge!
Jeg bankede længe forgæves.
Endelig spurgtes:
– Hvem der?
– Det er Faber.
– Jeg kan ikke lukke op; jeg er syg og ikke
paaklædt.
– Lind Døren; jeg har to Appelsiner til Dem, dem
har De godt af.
Døren aabnedes paa Klem og jeg modtog en iskold
Haand.
– Herregud, lille Lola, er De saa daarlig? Skal jeg
ikke hente en Læge?
– Nej Tak.
Jeg kyssede hendes Haand. Se hende kunde jeg
ikke, saa bælgmørkt var der paa Trappen.
– Maa jeg komme hen til Dem i Morgen? spurgte
jeg.
– Ja Tak; men det er ikke sagt, jeg kan lukke
Dem op.
– Jeg er meget urolig for Dem, Lola.
– Det skal De ikke være; hvad Vægt ligger der
paa en Person som mig.
– Fy, Lola, saadan noget maa De ikke sige!
Saa fik jeg hendes kolde Haand at kysse. Og saa
gik jeg.
Min stakkels lille Pige! Den forcerede Syning og
sløje Kost har helt taget Kræfterne fra hende. Bare hun
ikke bliver alvorlig syg! Saa maa jeg hente min Læge
til hende; gør det kun nødigt, thi hvor rar han end
er, deler han sine Standsfællers Syn paa Artister; og
L. skal ikke slaas i Hartkorn med dem.
Naa, forhaabentlig er det kun et forbigaaende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
