Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Kammerherre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Lad os saa faa det hérind, Roseberry! sagde han
– Vi sidder saa rart!
Og Konen smuttede ud at Sprækken, lydløst som
om hun havde Vind i Knoglerne.
– Hvad er det dog, De kalder hende? spurgte jeg,
da Døren havde lukket sig.
– Roseberry!
– Hedder hun det?
– Næ! Men det er efter en Støver, jeg engang
ha’de købt af Baronen paa Vintersborg. Den laa altid
inde hos hende om Natten. Og da den døde, saa bandt
hun Kranse. Og nu har hun den som Fodpose. Saa
syntes jeg osse, at jeg skulde gøre no’et, og saa
kaldte jeg hende op efter den afdøde. Og nu lystrer
hun sgu! endte han.
Konen gled atter ind. Hun lagde Dug paa og stillede
Mad op paa den øverste Bordende foran Forpagteren.
– Hvordan var Deres Rug? spurgte jeg Egelund.
– Tør som Kanél! sagde han. – Og Bro’erens?
– Udmærket.
– Et Svineheld, at han skulde faa Frørup! sagde
han – for jeg ha’de ærgret mig en Lungepiber til,
om en Smølehans ha’de købt den.
– Han er dygtig – – –
– Ja Gu’ er han dygtig! Der er ikke to Meninger
om den Ting. Men han skulde gifte sig, skulde han.
Hva’ Fa’en! det er ikke godt, at Manden er ene og
allermindst paa saadan en Ejendom.
– Hvorfor ikke det? spurgte jeg.
– Han gaar jo og bli’er melantrist i alle di
Gemakker. Og saadan et lille Fruentimmer, hun liver sgu
behageligt op.
– Aa ja, sagde jeg – sommetider.
– Tror Di, jeg var ble’en den Mand, jeg er, hvis
jeg ikke ha’de giftet mig? vedblev Egelund – Nej,
min Fa’er! Vi maa sgu virke med alle vore Lemmer,
ellers bli’er det det bare Dødbideri altsammen. – –
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
