- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
23

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Den gamle Kammerherre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kan tænke Dem: engang stak han Ild paa sin
Forvalter, og slukkede ham med en Havesprøjte!

– Nu bilder De mig noget ind, Egelund!

– Nej Gud Fa’en om jeg gør! vedblev han ivrig
– Kammerherren ha’de flere Gange haft fat i
Forvalteren og spurgt, om han maatte stikke Ild paa ham for
tyve Rigsdaler. Men Forvalteren sa’e jo nej
begribeligvis. Saa engang der var stort Herregilde – det var,
før han blev gift – saa drak di Forvalteren fuld, og
saa gik han ind paa det for femogtyve. Saa satte di
ham ud i Gaarden og hældte ham over med
Belysningsvæske, og saa futtede han a’! og Kammerherren stod
parat med Havesprøjten, og han s1ukkede ham sgu!

– Det er Løgn, Egelund! sagde jeg.

– Nej Gu’ er det ej! sagde han alvorlig – for jeg
har sæl talt med Forvalteren her siden efter.

– Sæt, han nu var brændt! sagde jeg.

– Ja den var sgu ble’en ulden, naada! – – Næ,
men saa var det engang, at Kammerherren var bleven
Uvenner med hele Byen derude – – Fa’en véd osse,
hvor saaden Mand kunde hitte paa saaden Ting! – –
Det var engang, han kom ridende ude paa Landevejen.
Saa møder han Mette Brødkone, der sjokkede ad Bys
til med sine Kurve. Hun var nu heller ikke fri for at
være saadan lidt oven i. Hun var engang faldet ned
fra et Bord og ha’de slaaet Hovedet fordærvet mod en
Huggeblok. Og siden den Tid rablede det for hende.
Det vil sige saadan i al Gemytlighed! – Vil Du age
med, Mette? spurgte saa Kammerherren. – – Og
hvordan det nu gik eller ikke gik, saa fik han hende
sgu op bag ved sig skrævs over Hesten. Og saa travede
han ind gennem Byen med hende. Mette sidder og
griner og nikker og holder ham om Livet med en
Kurv paa hver Arm. Men midt oppe paa Torvet lige
ud for Borgmesterens gi’er han hende et Puf med
Albuerne, saa hun dratter ned. Og dér ligger hun jo og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free