Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ole Stød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jægermesterens herude paa Gottesgave. Men det gik sgu
skidt, gjor’e det, for hun fik Tvillinger.
– Jægermesterinden?
– Næ–i, Sof–fie sgu!
– Føj!
– Og nu sitter hun her med Ungerne! sluttede Ole.
– Men han betaler vel? spurgte jeg.
– Ja, det gør han jo saa som saa! – – Vi faar
en Gris og en Tønde Rug og Ka’tøfler og saadan
andre Naturalgevækster. – – For hvor ska’ han ta’e
Søllet fra, naar der ingenting er, Skrovet?
– Næ sandt nok, sagde jeg. – Hvor længe er det
siden med den Historie?
– Ja, det er da elle’s snart et Aarstid godt og vel.
– Og Sofie er hjemme endnu?
– Næi, næi, jøsseskos dov! næi! næi, hun tjen’ jo
for Amme ovre hos Holstes i Tjæreby.
– Og Børnene?
– Ja, di ligger sgu inde i Stuen! sagde Ole og
slog med Hovedet hen mod Vinduet. – Bedder for
saadan to Stærekasser, om Vorherre vilde ta’ dem til
sig! sagde han. – Vil Johannes se dem?
– Ja Tak, sagde jeg – det kunde jo være
morsomt.
Og Ole rejste sig.
– Ja, hellesens er det da Stasfyre! sagde han og
lagde Brillerne fra sig paa Stenen, han havde siddet
paa – ri’ti to Grødbasser med Forlov! tilføjede han
og gik foran hen mod Huset.
Jeg fulgte efter. Og først nu, da jeg saa’ Oles
Bagside, lagde jeg Mærke til, at Manden var bleven svært
gammel paa det Aars Tid eller to, jeg ikke havde set
ham. Benene fyldte ingenting i Bukserne, og Bagdelen
hang endnu mere sygelig melankolsk end før. Den
lignede en tom Tøndesæk over et Par Gærdestave.
– Ja, Johannes kender jo Laakomiteten? sagde Ole,
da vi kom ind i Stuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>