Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- I Familiehuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg rejser og ve’, hvor Rejsen gaar hen:
den gaar til Gu’s evi-ge Ri-ge.
Jeg rejser til Aan-dernes Fa-der og Ven,
til Lan-det, hvor aldri’ med Sorg igjen
fra Sjælene Sjælene vige!
– Og han strækkede Armene ud efter mig,
mumlede Kesten, medens hun rokkede med Hovedet frem
og tilbage – og han sa’e: Gu’s Ri-ge hører Dig til,
sa’e han, paa det a’ Du haver fornummet hans Ord
retteligen – –
Hemmings Øjne straalede. Han kastede sig paa Knæ
og sagde med en Stemme, der bævede af Bevægelse:
– Jeg takker Dig, himmelske Fader, a’ Du har la-det
dette fuldbyrde gennem mig!
Og alle knælede de ned og foldede Hænderne. Kun
Inger henne paa Stolen ved Vinduet rørte sig ikke.
Hendes store vandblaa Øjne stod stive af Forundring.
Kesten havde lukket Øjnene. Og jeg hørte hende
mumle hen for sig, medens jeg sagte forlod Stuen.
Da jeg kom ud paa Vejen foran Huset, lød Sangen
igen:
Lov og Tak og evi’ Ære
ske Diig o Gu’s Hjærtesøn,
som en Tjener vil-de være
- - - -
- - -
- - -
Næste Formiddag mellem ti og elleve døde Kesten
Skrædders, efter at Hemming endnu engang havde bedt
for hendes Sjæls Frelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0055.html
