- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
61

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Jensen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Jeg skal forsøge, sagde jeg.

– Ja, Di lover! sagde hun og slog med Nakken. –
Men jeg véd godt, Di sidder dér og griner a’ mig
indvendig!

– Hvor kan De tro! sagde jeg bebrejdende.

– Nej, saa priser jeg ri’nok min Husbond!

– Ja, han er ogsaa et meget bedre Menneske, sagde
jeg.

– Di er en rigtig Franskmand, vedblev hun – en
rigtig „Forfatter”!

– Naa – aa –

– Ska’ jeg si’ Dem, hva’ Di tror? spurgte Jensen.

– Ja, sagde jeg og tog et Stykke Hvedebrød. –
Lad mig høre! Jeg sætter megen Pris paa Folks Mening.

– Di bilder Dem ind a’ være noget – noget stort!
sagde hun og slog op med Haanden. – – Hi hi! –
– Di ka’ stole paa, a’ jeg kender Menneskene!
vedblev hun. – Jeg tjente her for en fire-fem Aar siden
ovre paa Møen hos en Præst. Det var en grusom lærd
Mand, en dejlig Mand! som han kunde tale! –
– Men han fik Prygl a’ Konen. – Er Di en Præst?
sae jeg til ham – er Di en Mand? sa’e jeg. – Di
maa skamme Dem, sa’e jeg – a’ Di la’er Dem byde
det, Di som forvalter Herrens Sakramenter! sa’e jeg.
– – Di kan tænke Dem, Hr. Kandidat, vedblev
Jensen – a’ Konen ligefrem væltede ham ud a’ Sengen
om Morgenen. Hun vilde ha’e Plads, sa’e hun. Men
han klappede hende bare og sa’e: naa, naa, lille Mille!
– – – Og han skrev de dejligste Prækener og
trykkede dem! – – Han var osse Forfatter – han
var en Nathue var han! – – Herregud, sa’e jeg til
ham – la’ mig flytte en Seng herind til, der staar jo
tre oppe paa Gæstkammeret! – – Nej, lille Jensen,
sa’e han – Mand og Hustru skal være som ét Legeme
og én Sjæl! sa’e han, det kjære Mandfolk!

– Jeg synes, det var meget kristeligt tænkt, Jensen,
sagde jeg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0061.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free