- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
66

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugleskydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skreg og raabte og søgte at overdøve hverandre, saa
Stemmerne lød helt oppe i de højeste Registre. To
Karrusseller snurrede evig rundt. Den ene spillede paa
Lirekasse, og den anden betjente sig af tre Hornmusici.
Hvert femte Minut knaldede Skuddene omme fra
Fuglestangen. Og Bønderkarlene stod i Række og øvede
deres Kræfter paa Tyrehovedet ved Siden at
Cigarbutiken. Pigerne gik Arm i Arm fra Gyngen til
Karrussellerne. Og Heden og Støvet hang tykt over
Pladsen.

Jeg havde truffet min lille Ven Martin. Og vi havde
været inde at se Beriderne.

Martin havde ikke sagt et Ord under hele
Forestillingen, men han havde klappet som en rasende,
hvergang et Nummer var til Ende. Størst Anerkendelse
havde han dog ydet Klovnerne og den Dame, der i
lyserødt Trikot og kort Florskjole havde danset Mazurka
paa Ryggen at en hvidgul Hest. En ældre Bondemand
havde anslaaet Hesten til „at cirkumlere omkring di
femogtyve“. Og Damens Alder kunde vel sættes til
det dobbelte.

Martin var en Sønnesøn at Aalekongen. Hans Fader
var pludselig en Dag stukket at til Amerika med en
Syjomfru, og Bedstefaderen havde først bandet paa, at
det kom ikke ham ved. Men næste Dag havde han
selv afhentet Svigerdatteren og Drengen, og nu boede
de alle tre nede i Huset paa Dæmningen ved
Vindblæsvigen.

Den meste Tid af Dagen laa den gamle ude i sin
Baad og stangede Aal længst muligt fjærnet fra de
andre Fiskere. Men da han altid fik de største, havde
man givet ham Navnet Aalekongen. Han hadede
Menneskene, men Sønnesønnen skulde han have om sig
til enhver Tid. Drengen og jeg var fine Venner, men
den gamle saa’ skævt til vort Forhold, og han havde
mumlet en hel Del uforstaaeligt i Skægget, da jeg tog
den lille med ind til Beriderne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free