- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
68

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugleskydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med en Søl’kaffekande og seks Par Kopper og
Sukkerskaal og Flødekande af samme Metal paa sit fortrinlige
blottede Bryst! Væsati, væsati! mine Herskaber! Kun
ti Øre for Personen og det halle for Børn, og di
frugtsommeli’e faar Lov til a’ ta’ ét frit med! Væsati,
væsati! Kun ti Øre! Di maa gærne berøre
Kunstværkerne, mine Herre! Væsati! lidt muntert, lidt
muntert! Gassen er tændt, og min Kone har faaet Ordre
til a’ ligge i Kaminerne! Væsati, lille Herre, kun ti
Øre!

Jeg betalte og gik ind.

Damen sad henne i Baggrunden af Teltet paa et
omvendt Kar. Hun var i kort hvid Kjole, meget dybt
nedringet og med bare Lægge. Sveden trillede ned ad
hendes Kinder. Og hun tørrede sig hvert Øjeblik i
Ansigtet og paa Barmen med et stort Klæde.

Tæt henne ved Karret fik jeg Øje paa Faareper. Han
stod med skrævende Ben og tilbagebøjet Hovede og
saa’ aldeles opslugt ud. Da han opdagede mig, kneb
han det ene Øje sammen og nikkede hen mod Damen.

– Kæ, hæ! Kandedat, sagde han. – Lammeky’!

Men da Kvinden i det samme rejste sig, tog han
forskrækket et langt Skridt tilbage ind mellem Publikum.

Damen rakte Haanden ud og greb en Bakke, der
stod paa et Bord noget borte. Paa Bakken var opstillet
Kanden og alt det andet, Udraaberen havde nævnt.
Per spilede Øjnene op. Damen holdt Bakken ud fra sig
i stiv Arm. Derpaa førte hun den langsomt hen til sit
Bryst og satte den dér. Saa lod hun begge Armene
synke ned langs Kjolen og begyndte at promenere
rundt paa Karret med Bakken paa det fremskudte Bryst.

– Er ’et ikke forfærdeli’t! hviskede Per til mig, og
hans Øjne veg ikke fra hende. Sikken Kraft! sagde
han.

Saa tog Damen Kanden og lod, som om hun
skænkede i Kopperne, kom Sukker og Fløde i og rørte om.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0068.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free