- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
72

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fugleskydning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde faaet Snedker Olsens ældste Pigebarn paa Skødet,
og hun sprællede og skreg op mellem Graad og Latter.

– – – –

Kørselen sagtnedes igen. Musikken holdt inde midt
i et Vers. Og de halvnøgne Mandfolk, der drev
Karrussellen rundt, satte Ryggene mod Tværbjælkerne oppe
under Sejldugstaget for at standse Farten. Karlene sprang
af og løftede Damerne ned. Og de stille Mænd gik
bort med deres stille Koner. Manden for det hele
tændte de kulørte Lygter rundt over Kanerne. Og de
nye Passagerer trængte sig frem under Latter og Raab.
Men Snedker Olsens ældste stod og smaagræd, og
den ensomme Filantrop listede krumrygget bort og
forsvandt mellem Træerne.

– – – –

Klokken var 11, da jeg begyndte at gaa hjemad.

I de afsides Gange i Skovens Udkant kom jeg forbi
enlige Par, der sad tæt ind til hinanden paa forborgne
Bænke.

Henne ved Udgangen stod tre smaa Bønderdrenge
med Hattene ned i Nakken og osende Cigarer.

– Ska’ vi skudse til en Bajer? sagde den ene og
ransagede sine Lommer.

– Jamen, vi vil ha’e Tøserne med! sagde den anden.

– Gu’ vil vi ej! sagde den tredje. – For der bli’er
da mer til vos, naar vi er dem foruden!

– – – –

Paa Mosestien traf jeg Hemming Terkel med Kone
og seks Børn. Han havde holdt Opbyggelse ved
Kæmpehøjen bag Indelukket, men Besøget havde kun
været ringe.

– For Djævelens Børn farer hellere li’e lukt til
Helvede paa en snurrendes Karreselbane, end di hører
et lille hjærtevarmt Ord fra Herrens Mund! forklarede
Hemming og sendte mig et dybt og alvorligt Blik.
Og hans Kone stod hos og nikkede stille til hvert Ord,
han sagde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free