Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
HANS OLSEN
Jeg var gaaet langs Diget neden om Møller
Korneliussens Lade og stod nu oppe paa Markvejen udenfor
Hans Olsens Gaard.
Der var Udsigt over et fladt Sletteland med spredte
Huse og Træer, med gule Rugstubbe, Gaarde og
Kirker. Bag dette kom Fjorden med sine Smaaøer og
Smaaskibe. Og ovre paa den anden Side Vandet løftede
„Borren Broge“ sine to rundpullede Bakketoppe op over
Skoven.
Lige indenfor paa Marken gik en Følhoppe og
græssede. Føllet holdt sig bestandig paa Siden af Moderen.
Det lignede en Gyngehest, der var skruet af Gængerne.
Engang imellem stak det hele Forkroppen ind under
Bugen paa den gamle og pattede forslugent og viftede
livsfrisk med Halen. Men naar Hoppen saa tog et Skridt
for at naa en Tot Græs længere borte, stod den lille
et Øjeblik fuldstændig selvopgivende og stirrede
aandssvagt frem for sig. Derpaa samlede den sig og stavrede
med vidt udsprittende Ben hen til Moderen og pattede
løs igen.
– Di staar nok og ser paa mit Føl, Hr. Kandedat?
sagde Hans O1sen, der kom gaaende oppe fra Møllen.
– Ja, sagde jeg, – det er en nydelig lille Tingest,
De dér har!
– Ja, ja! sagde han fornøjet. – Naar Vorherre
lægger sin Velsi’nelse til, ka’ der nok bli’e en Hest a’
ham, for Krop har han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>