- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
80

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Olsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Næ–i, det er begriveli’vis Løgn! – – Men den
sidste er da for den Savs Skyld god nok, enten den
saa er Løgn eller Digt, klukkede han.

– Den kender jeg ikke, sagde jeg.

– Ja, jeg tror begriveli’vis ikke et Ord, forsikrede
Hans – – for han er da en ordeneret Præst, véd
jeg. – – Men han holder jo disse hersens Møder i
Skolen, ser Di, og ude i Pilemosen. Og saa plejer han
van og følles hjemetter med no’en a’ Fruentimmerne.
Saa var’et forleden Avten di gik paa Stentestien over
Søren Vejlemands Marker, Kapellanen og Maren Høys
og hinne den lille Sypi’e oppe fra Borreby og en tre
–fire andre. Og han hjalp jo adræt Fruentimmerne
over Stenterne. Og da di saa sku’ si’e Favel til
hinanden, saa kyssede han dem jo. Og saa kommer da
ossensaa gamle Sidse Smeds med Hareskaaret og
stikker Snutten til. Men Præsten skydder hinne fra sig
og slaar ud med Haanden og si’er: Nej Sidse! si’er
han, Du er endnu ikke værdi’ til a’ kysses
a’ den hellige Aand!
si’er han, hi, hi! – – Men
det er begriveli’vis Løgn! endte Hans Olsen alvorlig.

– Ja naturligvis, sagde jeg.

– For vi véd da, a’ i Gu’s Rige, dér er der
hverken Forskel paa Kjøn eller Alder!

– Nej, det er der ikke, sagde jeg.

– Men trist er ’et nu for Møller alli’evel, vedblev
Hans – for han ser sgu ud til lidt a’ alting. Og
vidste ma’ ikke paa det bestemteste, a’ han var Præst,
saa ku’ ma’ sgu falde paa og tro, hva’ ma’ vilde. –
– Ku’ Di’nte ha’ Lyst til a’ se Køerne?

– Jo, sagde jeg og rejste mig.

– Ja, det er nok a’ Familien? sagde Hans, da jeg
gik hen mod Uhret henne ved Vinduet.

– Ja, det var min Bedstefaders Bro’er, sagde jeg.

– Det har nu li’godt vaarren en klov Mand, har det!
– Baade Datum og Timer og Minutter og Kukker!
Der er sgutte manne, der gør ham det etter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free