Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Middag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bandede Niels. – Du skal se, Johannes, hun gør
Skandale!
Men ved Bordet blev han, som sagt, forsonet. Ganske
vist saa’ jeg ham vippe urolig paa Stolen, da Jensen et
Par Gange, medens hun bød rundt, puffede med Albuen
til Baronen fra Vintersborg og med sit mest henrivende
Smil sagde: Ta’ kun lidt mere, Hr. Baron! Men da
Baronen virkelig hver Gang tog lidt mere, faldt Niels hurtig
til Ro igen.
Alle gjorde iøvrigt, hvad de formaaede. Men en særlig
Fornøjelse var det dog at se gamle Forpagter Egelund
spise Artiskok.
Efter Desserten serverede Jensen Kaffen inde i
Kontoret.
Da Samtalen en Stund havde drejet sig om rent
almindelige Emner: om den nye Sognerandsformand, om
Høsten og Regnvejret, om Præmietyren Arctur og Inspektør
Nørregnards glasøjede Knapstrupper, tog man sine Glas
og Kognaksflasken og gik op i Billiardstuen. Kun
Baronen fra Vintersborg og jeg blev tilbage i Kontoret.
Solen spillede ind gennem Lindeløvet udenfor
Vinduerne og hoppede rundt mellem Bøsserne og
Jagtrekvisiterne paa Væggen ligeoverfor. Chartreuseflasken lyste
grønligt paa Bordet foran os. Og Cigarrøgen oppe under
Loftet sank og steg i store bløde Puder.
Vi sad i fortrolig Samtale i den højryggede Sofa med
Fantasibetrækket.
Baronen var en lille blegfed Mand med korte Ben og
en oppustet Mave, der voldte, at han i meget mindede
om en Kropdue.
Særlig naar han sad ned, var hans Mave ham vistnok
til Besvær. Han saa’ idetmindste yderst anstrængt ud
dér ved Siden af mig med Nakken trykket ind mod
Sofaryggen og Øjnene stift hæftede paa Gibsrosetten oppe
ved Lampekrogen.
– De ønsker ikke at spille Billard, Hr. Baron?
spurgte min Broder inde fra Dagligstuen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>