Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Middag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lod sig synke ned i Sofaen ved Siden af Baronen. –
Og vi duer sgu’nte til a’ gøre Kaprifolier i det grønne.
Den lille ordknappe Mejeriforpagter med Griseøjnene
havde respektfuld sat sig paa en Stol noget borte fra
de to andre. Han var stadig ved at briste af indeklemt
Latter, hvergang Egelund aabnede Munden.
Mejeriforpagteren vilde heller ikke ned i Haven.
Forvalteren og jeg havde som sagt slaaet Følge.
– Og saa gaar jeg jo her og svinger med min Stok,
fortsatte han, – saadan i mine egne Tanker, forstaar
Di, – – og slaar til Stene og Mælkebøtter og
Skarntyder, og saadan hva’ der kommer mig i Vejen! – –
Og saa ser jeg da osse henne i en Lysning i Hækken
en a’ disse store hvidgule Paddehatte, Di ved, som der
gror saa mange a’ nede i Siet under Graapilene. – –
Det var jo altsammen saadan i Tanker, forklarede han.
– For ellers ha’de jeg da nok kunnet begrive, a’ den
Slags groede der ikke her oppe, hvor der er saa tørt!
– – Og jeg svinger med Stokken og gi’er Hatten
saadan en ri’ti’ or’entlig’ Drivert – – ha, ha, ha! brød
han ud og sparkede til en Sten, saa den raslede ned
mellem Bladene tyve Alen borte. – Men det var sgu
ikke langt fra, a’ jeg blev li’som lidt forskrækket,
vedblev han – for idet jeg hugger til Paddehatten, saa gi’er
den et Brøl fra sig og bliver borte med det samme – –
– Naa!
– Og saa var ’et fa’engaleme en a’ Lugekonerne,
som sad inde under Hækken paa den anden Side og
forrettede et Ærinde.
– Ulykkelige Kone! sagde jeg.
– Men jeg fik sgu aldri’ a’ vide, hvem a’ dem
det var, lo Forvalteren, – for hun troede begriveli’vis,
a’ jeg gjorde det med Vilje. – – Eller ka’ske hun
mente’ a’ det var Proprietæren sæl, for ma’ ka’ jo ikke
se igennem Hækken. – – Naa, di Bøndertampe er
forresten no’et Rak, sluttede han, – saa di har sgu godt
a’ og faa no’en Tæsk engang imellem!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>