- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
109

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Middag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Jeg kom tilfældigvis gaaende lige hen mod Forstander
Jochumsen fra Tangerup Højskole. Han stod i
Vindusnichen nede ved Døren til Riddersalen og saa’ ud i
Slotsgaarden.

– Disse gamle Borge! sagde han, da han fik Øje
paa mig, og strakte hjærtevindende begge Arme frem
imod mig.

– Hæ – – smilte jeg og greb hans Hænder.

– Dette er ogsaa herligt! sagde Jochumsen og
pegede paa Loftmalerierne.

– Ja, sagde jeg.

– Men jeg skulde dog hellere have ønsket
bibe1ske Motiver, sagde han – Kvindens Skabelse, det
første Brodermord – – –

– Og Jonas i Hvalfisken! supplerede jeg. – Har
Hr. Forstanderen set Malerierne paa Væggene?

– Ja, ja jeg har! Højst interessante! – –
Kristiern den fjerde dér – –

– Ja, han er meget morsom! sagde jeg.

– Formodentlig før Slaget paa Colberger Heide?

– Formodentlig – –

– Hvor gamle er disse Billeder?

– Det véd jeg ikke, sagde jeg. – Slottet blev
opført omkring 1673.

– Disse gamle Slægter! sagde Jochumsen og
lagde blidt smilende Hovedet pan Skakke. – Altsaa
kort før den skaanske Krig – –

– Hva’behager?

– Altsaa kort før den skaanske Krig! gentog han
stadig smilende.

– Ja–a! sagde jeg hurtig – ja, kort før den
skaanske Krig!

– Er det tilladt at titte ind i Højenloftssalen? spurgte
Forstanderen.

– Ja værs’god – –

Jochumsen lukkede pietetsfuld Døren op.

Kornloft! udbrød han med dyb Indignation.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0109.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free