Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han og jeg satte hinanden meget højt. Han stillede
regelmæssig ved Vognen, naar jeg i Ferierne kom
kørende til Frørup fra Dampskibet. Eller han passede mig
op ude paa Landevejen. Og han stillede igen, naar jeg
rejste. Engang forærede han mig en Støvleknægt, og
den har jeg endnu.
Jeg besøgte ham oppe i hans Lukaf nede ved
Faarestien. Men helst gik jeg dog til ham ude paa
Brakmarkerne. Thi dér var Luften ligesom friere.
Derude boede han i et lille sortmalet Træhus paa
Hjul. Her krøb han ind, naar det regnede, og her sov
han om Natten. Den allerældste Hest paa Stalden trak
Huset fra Mark til Mark. Og Hesten hed Endetønden
og havde kendt bedre Dage.
Per havde kun én eneste Ven i Verden foruden mig.
Det var en stor gulgraa Hyrdehund ved Navn Judas.
Den havde han selv dresseret ved at hænge den op i
en Bjælke med et Tov om Halsen og tærske den med
en Hasselkæp, hvorfor ogsaa Dyret elskede ham
inderligt og kun bed ham engang imellem. Og det vistnok
mere for sin Fornøjelses Skyld end af egentlig
Ondskab.
Per og jeg var som sagt uadskillelige. Undertiden
tog jeg ham med op paa mit Værelse, hvor jeg
forsynede ham med Pibeudkrads fugtet med Tobakssaus.
En Blanding, han indtog som Skraa, og hvorfor han
var mig meget taknemmelig. Men da jeg en Dag kom
efter, at han aflagde mig Visit i min Fraværelse og
viste Interesse for mine Cigarer, forbød jeg ham Huset.
Dog dette slog intet Skaar i vort Venskab, da Manden
var meget fordomsfri. Og jeg besøgte ham derfor
stadig paa hans forskellige Opholdssteder.
– – – –
I Dag var han med Faarene ude i Bødkermarken.
Han havde placeret sig paa Dørtrinet til sit
bevægelige Hus, og jeg sad paa en af Stængerne. Hans Ben
hang dinglende ned mod Jorden, og Armene holdt han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
