Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidste Aar, for straks han købte den, spillede han sgu
svært Fandango.
– Saa–aa? gjorde han det?
– Aa Gu’ ja! alt hanses Kvindfolk ble’ jo velsi’net.
Baade Stupi’en og Mejersken og Gaasepi’en med for
den Savs Skyld. – – Og det koster, det koster svært!
gentog Per og saa’ mørkt ud mod Horisonten.
– Jamen, han var jo gift, indvendte jeg.
– Fa’en med det! smilede Per foragteligt, –
Egteskavet i Danmark er Humbug.
– Naa men Kammerjunkeren? spurgte jeg igen for
at lede ham paa rette Vej.
– Han fik jo saa Gaar’en, ja, og det fø’ste, han
gjorde, var at lægge Faarene a’ og ta’ Køer. Og den
Mand, der gør det, han er snart kaput, miksendils han
ingen Forstand har.
– Naa–aa? forsøgte jeg.
– Jo, for ser Kandedaten, sagde Per ivrig, –
Faarene de ka’ baade klæde vos og føde vos. Men hva’
ka’ Køerne?
– En rigtig fed Oksesteg, lille Per, sagde jeg –
en rigtig fed Oksesteg med Rødbeder og Kartofler?
– Miksendils? sagde Per og plirede vellystigt med
Øjnene. – Jeg er natyrli’ ikke den Mand, der
fornægter Fødens Behaveliheder! Men hvor bli’er
Klæ’erne a’, bitte Johannes, spør jeg? naar én da ikke vil
gaa i Huder og Skind li’som di gamle Feddekenesere.
– Men Kammerjunkeren? spurgte jeg for tredje
Gang.
– Ja, han ble’ jo saa gift med Jægermesterens
Datter fra Krungerup. Men det ku’ da enhver straks vide,
a’ det ku’ aldri’ gaa.
– Hvorfor dog ikke det?
– Næ, for ser Kandedaten, sagde Per og
blinkede polisk, – han havde jo vaarren der før
Bryllupet!
– Hvor ha’de han vaarren? spurgte jeg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
