Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. I. - Faareper. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Ja, men véd Du hvad, Per – – –
– Hun ku’ jo ha’ sla’et igen! afbrød Per mig, –
hun ku’ jo ha’ sla’et igen, ku’ hun! og jeg sku’ aldri’
ha’ nævnt et Ord om ’et. Men rive og bide! føj for
Satan! det er justement li’som de umælende Bester! –
– Naa, men Fruentimmerne er da miksendils hellerikke
andet end som Katte med Snakketøj at regne for!
sluttede han. Men pludselig sprang han ned fra sit
Dørtrin og raabte:
– Judas! Judas! sover Du, din forbandede Køter?
Faarene render jo ind paa Pe’ Dimbolts Rugstub!
Judas var allerede i en stor Bue udenom
Faareflokken. Og Per stod med skrævende Ben og svingende
Arme og dirigerede:
– Ho–o! hu–u! herom! raabte han – sa! sa! sa!
Lamseben! Lamseben!
– De er nok ligesaa galne som Fruentimmerne, Per?
sagde jeg og rejste mig.
– Miksendils! grinede Per. – Men en anden én er
da Herren ske Tak født a’ Mandkønnet. – –
Ju–da–as! brølede han saa, – ta’ dem fra venstre for
Satan! elle’s render di jo ner paa Grønvejen, din Iskariott!
– Du kommer vist til at hjælpe ham, foreslog jeg.
– Behøves inte! behøves inte! sagde Per med
Værdighed, – jeg kommenderer!
– Naa, farvel da, sagde jeg. – Jeg kommer ud til
Dig en af Dagene igen.
– Kandedaten er immerhen velkommen! sagde Per
galant og lettede paa Huen.
Da jeg var kommen over Marken ud paa Vejen,
vendte jeg mig om. Og jeg saa’ da Per springe som
en uhyre Græshoppe ned ad Banken afsted ad
Grønvejen til.
II.
Fjorten Dage efter mit Besøg ude hos Faareper i
Bødkermarken havde Endetønden trukket ham og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>