Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Faareper. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Hør, Per, bad jeg, – vil Du gøre mig en Tjeneste
og en Fornøjelse?
– Jeg staar immerhen til Kandedatens Raadi’he’!
sagde Per og tog til Huen som et Telegrafbud.
– Syng en lille Sang, hva’?
– Nej, sagde han pludselig alvorlig. – Det er
Humøret sgunne til, Kandedat!
– Aa hvad? Den lille, Du véd nok?
– Jeg ka’ sgunne – –
– Den er saa morsom! trængte jeg paa.
– Jeg ka’ s’gunne! sagde han igen. – Og saa
husker jeg heller ikke mer end som di ni Vers.
– Det gør ingenting! sagde jeg. – Lad os bare
faa dem! Saa tænder vi en frisk Cigar bagefter.
– Ja ma’ ka’ junte nægte det, smilede han og
viste den ensomme, – for Kandedaten har immer ha’t
saaden no’et vist ved sig!
– Det er den med „Snehvide“, hjalp jeg.
– Javel! sagde han og rømmede sig. – Men jeg
ka’ bogstaveli’ ikke huske mer end som di ni fø’ste
Vers!
– Det gør ingenting! sagde jeg.
Og Per satte sig i Stilling og sang:
Jeg gik ud i den ravnsorte Nat!
– ja, I véd vel nok Besked? –
Jeg gik ud i den ravnsorte Nat!
Natten hun var hæ–æ–sli’,
sneddevide, væltevide, jukkel, jukkel, jukkel!
der var aldri’ en Stjærne a’ se – med en Pukkel.
Jeg gik hen til min Kærrestes Dør!
– ja, I véd vel nok Besked? – –
Jeg gik hen til min Kærrestes Dør!
Døren hun var lo–o–set.
sneddehvide, væltevide, jukkel, jukkel, jukkel!
der var aldri’ en Smeddesvend a’ se – med en Pukkel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
