Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nu gaar hun godt igen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Naa–aa, Du kan da ikke klage paa Humøret!
sagde jeg.
– Næ–i! sagde han. – Men det er en Gave!
Det ka’ ma’ sgu’nte saaden sæl gøre for. – – Vi ser
jo manne Mennesker, der sitter i meget bedder Kaar
end som jeg, og saa gaar di dov immer rundt og
gloer surt som det bare E’eke! – – Menn det maa
vi ’nte laste dem for, for det er ossensaa en Gave.
– Skal Du spise Frokost nu? spurgte jeg, da han
bøjede sig hen mod sin Frakke, der laa ovenpaa
Brændet, og trak en Pakke frem, som var indsvøbt i
et stort, rødtærnet Lommetørklæde.
– Ja, sagde han – jeg ka’ li’som fornemme paa
mine indre Dele, a’ hun maa vaarre saadan paa det
nærmeste ni.
– Hun er skam halvti, sagde jeg og satte mig paa
et andet Favnestykke, der stod pan Enden og brugtes
som Huggeblok.
– Ja, Tidden gaar, naar ma’ hænger i! nikkede
Rasmus.
– Ka’ske Johannes vil ha’ en Bid med? spurgte
han, da han havde faaet rullet Maden ud at Klædet.
– Nej Tak, sagde jeg, – jeg har spist.
Den gamle sad med et Stykke tørt Rugbrød i den
ene Haand og en fed Flæskestump i den anden. Han
bed skiftevis at begge Dele og tyggede med en
masende Lyd.
Jeg tændte mig en Cigaret.
– Fa’en sku’ ry’e Papir, naar der gi’s Tobak!
mumlede Rasmus.
Han sad og spiste og nynnede samtidigt. Lidt efter
lidt lød dog Ordene tydeligt:
Vil I høre, ska’ det ly-de – – (sang han)
hva’ den go-de Herr miig gav
den fø’ste Juledav?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
