- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
162

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Introduktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Liebmanns med Ørnenæsen og Hængekrøllerne, og Kateket
Langsteds med den bredskyggede Abbatehat, og Madam
Tillegrens og Kobbersmed Bømlers og Uhrmager Flitners
og to blaahuede Gendarmers.

Gennem Stationsbygningens aabne Dør saa’ man ud
paa Pladsen, hvor Vognene holdt. Og bag et af
Vinduerne i tredje Klasses Ventesal stod en sværlemmet
Bondemand med tilbagebøjet Hovede og en Ølflaske
for Munden.

Kupédøren blev aabnet, og Passagererne steg ned.

Er min Mand her? spurgte Fru Stiftsfysikus og
stak Bagdelen først ud og entrede ned paa Perronen
med Æskerne og Pakkerne hængende i lange Snore
paa Fingrene.

Stiftsfysikus kom nynnende og fløjtende hen’ mod
hende.

– Go’ Dag, Alvilda! nikkede han, – bum-bumme-
lum, hy, hy! hvordan ha’de de det i København?

– Te–o–dor! sagde Fruen og vilde omarme ham,
men opgav det paa Grund af Bagagen.

– Er der mere? spurgte Fysikus og kiggede ind i
Kupéen. – Naa, der er De? nikkede han, da han fik
Øje paa mig. – Nu er nok Freden forbi! sagde han
og kneb det ene Øje sammen. Det Øje, der vendte
hen mod hans Hustru.

– Tænk, Teodor, vil Du tænke Dig, vi har kørt
en Ko over! begyndte hun at fortælle, medens hun
banede sig Vej med alle sine dinglende Smaapartikler
og nikkende og hilsende og duvende med Halsen som
en And i Parringstiden.

– Tænk, Mo’er, den blev skaaret li’e midt over!
berettede en ung Pige med „Øllebrød“ i Ansigtet.

– Der sad Kød paa Konsulen, Hr. Tandhjul!
forsikrede Apotekersken, der altid snakkede bagvendt, naar
hun blev ivrig.

– Og Haar! og Haar! supplerede hendes Mand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0162.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free