- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
164

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Introduktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Og Manden gik skældende og med Benklæderne
staaende halvt aabne ned til den anden Ende af
Stationsbygningen.

– – – –

Banegaardsterrænet forlænger sig ud i et beplantet
Anlæg, der strækker sig langs Kirkegaardsmuren ud til
Landevejen.

Inde mellem Gravene trillede nogle Barnepiger afsted
med deres Vogne og saa’ højtidelige ud og talte sagte.

Paa den nye Præstegaard var Sparreværket rejst, og
Kronen fra Rejsegildet hang endnu og dinglede paa
skævs oppe paa sin Lægte og daskede med sine
Vimpler og Baand.

Ude paa Vejen forsøgte to Køer at flække en
halvvoksen Dreng. Den ene vilde til Byen, den anden ud
paa Landet. Og Drengen stod skrævende og bandende
midt imellem dem og ruskede i Tøjrene.

– Aa, vil D’inne gi’ den sorte én over Snuden?
bad han, da jeg gik forbi.

Jeg løftede min Stok og gav Koen et Slag mellem
Hornene. Og nu satte begge Dyrene afsted ud ad
Landevejen, saa Klovene raslede mod Stenbroen. Halerne
stak de til Vejrs, og Drengen brølede Hurra.

Jeg satte min Kuffert fra mig og blev staaende og
saa’ paa Præstegaarden.

Den ligger i et Hjørne mellem det gamle
Voldanlæg og Landevejen og er bygget af røde Sten i en Art
gothisk Schweitzerstil med store Ruder og smaa Døre.
Og lige over for den ligger Kirkegaarden.

– Ja, sé kun paa Sta’sen! lød pludselig en arrig
Stemme noget borte. Og frem bag Bygningens vestlige
Hjørne kom gamle Lysestøber Bergmann haltende ved
sin Stok over Murbrokker og Tagskifer. Han havde
Træsko paa og rokkede fra den ene Side til den anden
og sparkede forbitret til alt, hvad der laa ham i Vejen.

– Hva’ ska’ al den Byggerasje til? spurgte han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free