- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
166

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Introduktion

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Op ad Portens ene Side er klistret et Hus med
Halvtag. Dér boede den lange Skomager Terkildsen, hvis
Messingbriller altid lyste ud gennem de smaa Ruder.
Han krævede en Hilsen ligesom Bompenge af de
forbipasserende. Han var tresindstyve Aar og havde boet
under Skraataget de fyrre.

Jeg tog Hatten af og gik ind gennem Porten.

Til højre ligger et stort toetages Hus, der er malet
lyserødt med hvide Søjler og har Altan. Over Døren
staar indhugget i en Stentavle:

Strucsit Mads Mikkelsen prisca in seda parentum
Hasce novas ædes, tam sibi quamque suis.
                        1772.



Her boede Borgmesteren paa første Sal, og Købmand
Klemmensen handlede med „langt og kort“ i den ene
Ende af Stuetagen og havde Beboelse i den anden.

Der laa en stor, sort Hund i Rendestenen og
glippede med Øjnene og savlede langt som efter et
Maaltid.

Henne ved Posten paa Hjørnet af Nygade stod en
lille barhovedet Pige og hoppede op og ned med
Hænderne omkring Pumpestangen. Hvert Øjeblik fór hun
om til Tuden for at drikke.

– ’da–a! hilste hun, da jeg gik forbi.

Jeg drejede ned ad Langegaden forbi Konsul Bruns
Hus, hvor der udenfor hang to Alen ældgammelt
Sækkelærred og en Roegreb som Skilt. Ogsaa dette Hus
har Altan. Men saa er der heller ikke flere Huse i
Fjordby, der har Altaner.

Kæmner Wandal kom trippende imod mig midt ad
Gaden. Han var iført graa Benklæder og hvid
Lærredsjakke, Panamahat og Turistsko. Ansigtet var rødt og
smaarynket som paa et nyfødt Barn. Øjenbryn og Skæg
havde han aldrig ejet.

– Se, se–e! sagde han og standsede, – Hr. Weis!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free