- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
177

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mester Bømler. II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vilde gaa med sine Manipulationer, hvorfor jeg lod ham
„ae“ løs.

– Og talte De nogensinde med Greven? spurgte jeg
interesseret.

– Ork, mange Gange! knejsede Bømler, –
mangfoldi’e Gange, Hr. Weis! – – Jeg har spist Frokost med
ham!

– Næ, virkelig?

–Jo–! Det var s’men engang jeg skulde levere min
Regning, saa gaar jeg til Tømmermester Lejfer og spør’
ham om Tittelaserne, – – for Greven holdt jo strængt
over, hvad der tilkom ham! naa forstaar sig, det gør
vi jo alle! – – og saa si’er Lejfer: Du ska’ skrive
saadan og saadan, Bømler: Høj- og Velbaarne Hr.
Kammerherre Hofjægermester Ridder af Dannebroge og
Dannebrogsmand p. p. med mejet mere Doktor filosofia
Lensgreve H. G. S. v. Rosen til Rugholm! – – Naa,
og jeg skriver jo saa Regningen og gi’er ham hele
Tittelasen: Høj- og Velbaarne Kammerherre Hofjægermester
Ridder af Dannebroge og Dannebrogsmand p. p. med
mejet mere Doktor filosofia Lensgreve H. G. S. v.
Rosen til Rugholm! skriver jeg. Og saa den næste
Formiddag gaar jeg derud i min beste Stas, for saadan
no’et satte Greven jo immer Pris paa. – – Kendte Di
Skovfo’ Lange?

– Ja–a, jeg har hørt ham omtale, sagde jeg, – jo–o!

– Ja, han gaar jo saa inde i Venstebulen med grønne
Bukser og Hat med F’er og Daggert paa Skulderen! –
Go’ Da’e, Lange! si’er jeg, er Greven og komme i Tale?
Jo, si’er han, det er han! Og det er mejet rart for Dig,
Bømler, si’er han, for Du er den første, og saa er
Greven ve’ godt Humør! – – Naa! jeg ble’ saa lukket
ind, og Greven sidder ved Frokostbordet. G’da Hr. Greve,
maa jeg ønske Dem en hjærteli’ Velbekomme! (Her
gjorde Manden et dybt Skrabud for mig og lagde
Haanden paa Brystet.) Go’ Maaren, Mester, si’er saa Greven,
hva’ har bragt Jer saa tidli, paa Sokkerne? Ja, det var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0177.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free