Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mester Bømler. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Den var jo kullende beskidt, da jeg fik den, men
saa kogte jeg den op, og saa var den ægte forgyldt!
– Hvor er den? spurgte jeg grisk.
– Ja desværre, desværre, den har jeg saamen solgt!
sagde Bømler med Taarer i Øjnene, – men ha’de jeg
vidst, a’ Di kom, vedblev han og løftede Hænderne op
for at tage mig om Hovedet – saa ha’de jeg sandeli’
gemt den!
– Hvem købte den? spurgte jeg og bøjede Nakken
tilbage.
– Det oldnordiske Museum, for ti Rigsdaler.
– Jamen, saa kan De jo være godt tilfreds!
– Ja–a, ja–a, sagde Bømler – men Di skulde
sandeli’ ha’ faaet den for ingen Verdens Ting! nikkede
han og greb min Haand.
– Farvel, farvel! sagde jeg, – saa sender De mig
altsaa Spanden hen i Eftermiddag?
Men Manden traadte hurtig et Skridt frem og stillede
sig op mellem Døren og mig.
– Bli’er Di – gaar Di? stammede han, – det er
saa sjælden, a’ man nyder den Fornøjelse og se saadan
nette unge Herrer hos sig!
– Jeg kommer snart igen, Hr. Bømler! nikkede jeg
yderst venlig, – jeg kommer herhen engang imellem for
at se, om De har faaet noget, jeg kan bruge.
– Ja gør det! gør det! sagde han og aabnede galant
Døren for mig. Derpaa greb han atter min Haand:
At Di dov er en Søn a’ den gamle Weis! sagde han
saa, og hans Øjne blev ligefrem b1akkede at den
inderligste Kærlighed til Næsten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
