- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
183

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - De unge og de gamle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


– Naa, Kestine, sagde Smeden, – ka’ Du faa
Rumpen med Dig?

Kirstine samlede Klæderne om sig.

– En, to – – – talte Georg.

– Jeg tør ikke! sagde Pigebarnet og saa’ ned for
at maale Afstanden.

– Hun er bange for at knekke de el’ve Fingre!
mente Smeden. – Hop nu din Skruptaase! sagde han
og puffede til hende.

Kirstine vaklede et Øjeblik paa Kanten af Bjælken.
Derpaa krævede hun Himlen til Vidne med et
rædselsfuldt Skrig og forsvandt i Dybet. Men lidt efter dukkede
hun frem igen nede i Halmen og viste grinende alle
sine hvide Tænder.

Og nu gik det op ad Stigen og ud paa Bjælken og
ned i Halmen i et Kørevæk. Pigerne var blevet ligesaa
modige som Drengene. Man tog hinanden i Hænderne
og sprang ned to og to. Eller man stillede sig i Række
og talte, og hele Sværmen hoppede ned paa én Gang,
rodede rundt dernede mellem hverandre og skreg og lo.
Og den ældste Smededreng kildede den tykke Trine op
ad Benene, saa hun hvinede og sprællede og duftede
og laa med hele Underkroppen blottet.

Og Morten sad og saa’ til og spyttede Halmstumper
ud og rensede Næse og mente, at det hele var evi’
S’ov.

Men saa kom Georg til at træde Kirstine Vejlemands
paa den ene Haand med sin Støvlehæl, saa hun stak
i at græde. Og saa vilde Pigerne ikke lege med mere.

Drengene hoppede ned endnu et Par Gange alene,
men tilsidst fandt de det kedeligt, og saa holdt ogsaa
de op.

Stemningen var mat, og man vidste ikke rigtig, hvad
man skulde tage sig til.

Niels Peter havde stillet sig hen ved et af Vinduerne
og stod nu og fangede Fluer. Han kastede dem i de
tykke, støvbelagte Spindelvæve, der hang i Hjørnerne,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0183.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free