- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
191

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En farende Svend

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sa’e: Herre, Herre, vi forliser! sa’e jeg, lisom Peter paa
Geneseret Sø! – – Men jeg maa s’men se lidt paa
den lille Rumpe igen! den sødde lille Tingest! A’ en
fattig Haandværkssvend sku’ ha’ den Lykke a’ se
saadan no’et! ja, det er sandt! – – Men der er jo to!
vedblev han og gik bedre frem. – Er den anden osse
et Mandfolk?

– Nej, det er et Fruentimmer.

– Ja, se det, ja! ja det ka’ man jo se! Er det
Adam og Eva?

– Ja–a.

– Herregu’ ja! og nu har di vel syndet? ak Gud,
Herren se i Naade til vos allesammen! – – Ja, man
ka’ jo se, a’ det er et Fruentimmer, saa blød og klejn
hun er! og saa den lille Numse, ja! den sødde lille
Numse! ja det er sandt! – – Naamen, nu maa jeg
nok a’sted! og Tak og evig Ære for di femogtyve
Øre!

– Farvel, sagde jeg. – Nu skal jeg hjælpe Dem.
Det er den Dør.

– Og sikken Masse Bøjer, Di har! Hvem der var
saa klov som Di!

– Jja–a!

– Ja, for Di har vel alle dem i Ho’edet, som staar
dér i Ruinen?

– Reolen! rettede jeg.

– Reolen, ja! ja det er sandt! – – Naa, farvel!
og Gud Herren lovprise. Dem til sin sidste Stund!

– Farvel! sagde jeg og tog hans fremstrakte Haand,
der var haard og kold indvendig som Haanden paa en
Orangutang.

– Farvel, farvel! og Gud Herren bevare Jer
allesammen! sagde han. Og pludselig begyndte han at
deklamere:

        – En kjærlig Afsked vil jeg ta–ge
        med E–der alle, store, smaa!



<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free