- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
195

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fra Kirkegaarden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en hvidkalket Mur, prydet foroven af skraatliggende
graa Teglsten.

Om de andre Sider snoede sig et mere 1evende Hegn:
en Tjørnehæk og noget rustent, ormeagtigt Staaltraad,
der ofte kunde gribe fat i de forbigaaende paa en
ligefrem forbløffende Maade.

Nede fra den bageste Grusgang havde man Udsigt
mod Vest over nogle flade Marker og spredte Huse
til Fjorden med sine Øer og Holme, sine tavse Sejlere
og skrigende Maager.

Undertiden ved Aftenstide, naar Solen gik ned og
kastede sine Straaler skraat ind over Landskabet, kunde
alle de hvide Gravsten med deres Kors og gyldne Ord
gnistre og blinke med en Glans, der fik Barnepigerne
til at nappe hinanden i Ærmerne og sige: Nej, se dov!
og Blomsterne kunde dufte saa sødt, og Lindetræerne
rasle saa hemmelighedsfuldt med deres langstilkede
Blade, medens en enkelt Fugl pippede i Tjørnehækken,
og Vogntummelen inde fra Byen lød fjærnt og
dæmpet.

Saadanne Aftener saa man de gamle Borgermænd
med deres Hustruer bag sig vandre rundt mellem
Gravene og med mimrende Læber læse Inskriptionerne
over fordums Naboer og Genboer: „Elsket og savnet“!
stod der og „Fred med hans Støv“! og „Velsignet
være hans Minde“!

Højtidelig trippede de gamle fra Grav til Grav
med andagtsfuld Alvor i Blik og Miner. Men
dybt, dybt nede paa Bunden af deres Øjne sad et bitte
lident lysende Punkt, ikke større end Spidsen at en
Knappenaal. Det var den stille kildrende Sjælefryd over,
at de selv, hvad Øjeblik det skulde være, kunde gaa
hjem gennem Tolderporten og sætte sig i deres
Lænestol ved Vinduet og drikke deres Øl og ryge deres
Pibe og hilse paa Borgmesteren, om han skulde
komme forbi.

– – – –

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free