Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En Forestilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grønmalede Omnibusser, som omrejsende Beridere og
Liniedansere drager rundt i.
To magre Heste, en hvid og en skiddengul, gik
ganske stille uden Seletøj og græssede oppe paa
Ryggen af Dæmningen. De løftede samtidig Hovederne og
saa’ paa mig og stak atter samtidig Mulerne ned i
Græsset igen.
Fra Vogndøren bag i Omnibussen førte en kort
Trappestige ned til Jorden.
Der sad et Væsen paa et af Trinene.
Jeg gik nærmere.
Det var en ældre, gulbrun Morlille med hvidt
Krushaar under Kappen. Hun sad og syede paa noget
broget Tøj. Hun var meget lille med smaa elektriske
Bevægelser af Hovede og Arme.
– Goddag! sagde jeg.
Konen kiggede op efter mit Ansigt som en Høne
efter en Glente. Men hun sagde ingenting.
– Det er rart Vejr i Dag! begyndte jeg højere.
Morlillen samlede hurtig sit Sytøj sammen, hoppede
op ad Trappen og forsvandt i Vognen.
Jeg gik rundt om Køretøjet og tog det i Øjesyn.
Paa hver Side var der to Vinduer med fire smaa
Ruder i. Og bag dem røde Gardiner med Blonder.
Oppe paa Taget laa nogle svære Stænger, en Rulle
Sejldug og noget Tovværk. Samt Brudstykker af en
ganske lille Vogn.
Omme bag Gardinerne viste sig et nysgerrigt
Pigeansigt med lyst rødgult Haar. Men det forsvandt straks
igen.
Derpaa kom to sorthaarede Barnehoveder til Syne, og
de blev der.
Jeg nikkede til dem, men de spilede bare Øjnene
op og nikkede ikke igen.
Pludselig lød der en søvnig-fornærmet Brummen og
Snøften inde fra Vognen. Samme Lyd omtrent som en
Gris giver fra sig, naar man sparker den i Siden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
