Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavs Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
LAVS MADSEN
jeg gik mig en Aften en Tur ud gennem Tolderporten,
forbi Præstegaarden og frem ad Landevejen.
Det var skyet og mørkt, og stærke Vindstød jog det
tørre Støv ind over Markerne. Lindetræerne inde paa
Kirkegaarden raslede med deres langstilkede Blade, og
den lave, hvidkalkede Mur lyste, som om den var
strøget med Fosfor.
Der lød stampende Trin af Træsko en halv Snes Alen
foran mig, og jeg hørte et Mandfolk rømme sig og hoste:
øhø, øhø! sagde han. Men jeg kunde ingen se.
Jeg gik raskere til og naaede frem forbi Møllen, som
i det mørke Vejr lignede et uhyre Spøgelse med
udstrakte famlende Fangearme, hvis Knogler knagede, og
med et blodigt skinnende Øje midt i Panden.
Lyden af Trinene var hørt op, og i Stedet for lød en
trippende Skraben af jærnbeslaaede Hæle og en
utaalmodig Stønnen og Banden. Og nu fik jeg Øje paa en
høj Mandsskikkelse, der stod bøjet over en Sæk, som
han var i Færd med at løfte op paa Nakken.
– Skal jeg hjælpe Dem? spurgte jeg og gik
nærmere.
– Tak for det, go’e Ven! brummede en dyb rusten
Stemme, som jeg syntes, jeg skulde kende. Og i det
samme rettede Manden sig, og Sækken laa, hvor den
skulde.
– God Aften! hilste jeg.
– Go’ Aften! svarede han kort og satte sig i Gang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>