Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavs Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Halløj! sagde han, – saa staar vi!
Og han stillede sig op inde paa Gangstien, indtil Vognen
var kørt forbi.
Saa gik vi midt ud paa Vejen igen. Men et Øjeblik
efter satte han Stokken mere end almindelig fast ned i
Stenene og standsede paa ny.
– Hør, si’ mig en Gang! sagde han saa og bøjede
Ansigtet tæt ind mod mit, – var ’et ikke Dem, der ble’
vejet inde paa Poulsens Kornmakkesin her i Vinters en
Dag?
Jeg trak mit Hoved lidt tilbage, thi hans Aande
duftede af Brændevin.
– Jo–o, sagde jeg og ledte i min Hukommelse, –
jo! Og De gik og hvidtede!
– Ja dælenlyneme! udbrød han fornøjet, – synes jeg
ikke nok, a’ jeg sku’ dra’ Kendelse paa Røsten!
Vi trykkede hjertelig hinandens Hænder, og al
gensidig Mistro veg bort fra vore Sjæle.
– Vi parerte om to Bajere! vedblev han livlig, – og jeg
vejede sgu over dobbelt saa mejet som Di!
– De fik vel Øllet?
– Om jeg fik! sagde han, og vi begyndte igen at
gaa, – og ha’de je’ ’inne faaet det, saa had’ ’et vaaren
min egen Forbrydelse, for Di sparede sgu ’inne paa
Mønten! Var ’et Deres Kone, Di ha’de med Dem?
– Nej, det var en lille Pige, som – – –
– Saadan en lille Bislaaferske, ki, hi, hva?
smaagryntede han og gav mig et gemytligt Puf med Kurven.
– Nej, Gud bevares vel, Mand! sagde jeg forfærdet,
– hun var jo ikke mere end tretten Aar!
– Hæ, hva’ Fa’en? Vi læser jo i Avisen, a’ der er
dem, der ta’er dem, naar di er otte!
– Ja, i Avisen! sagde jeg, – der staar saa meget!
– Hva’ er Di med Forlov?
– Jeg? – – Jeg er Skolelærer!
– Er Di gift?
– Næ–i.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>