- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
218

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lavs Madsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og si’er saaden og saaden! og jeg sier ja, si’er jeg, vil
I rekommendere mig Hestene, si’er jeg, saa li’e mejet
derom! – – Naa! og saa ska’ di jo vide Betalningen!
Betalningen? si’er jeg: syv Rigsdaler, si’er jeg, og
Kost og Logi og Rejsen frem og tilbages! – – Di
prutter jo, saa di sveder ved det! men jeg staar
vedholdende paa di syv Rigsdaler og Kost og Logi og
Rejsen frit! – – Se, nu ha’de di jo ingen andre!
tilføjede han og stak Fingrene paa den venstre Haand ud
i Luften, – for hellesens ku’ di vel nok ha’ pillet mig
et Par Daler længer ner!

– Og saa ha’de Di jo lagt ved Hestfolkene!
indskød jeg.

– Netop, ja! og det var jo aa det, jeg sa’e til dem!
Jeg har lagt ved Hestfolkene, sa’e jeg, og ska’ vide og
klare mit Vel paa alle Maader! Men saa stak di mig
jo den ud med Mul’terne!

– Hva’ er det for Mul’ter?

– Jo se, di ha’de jo hvert evi’e Aar maattet punge
ud med no’en svære Mul’ter, forstaar Di, begrundet paa,
a’ Hestene immer saa no’et malsjøse ud, naar di
presenterede dem for Synet! – – – Mul’ter? sa’e jeg.
I ska’ Dælen flaa me ikke komme til at gi’ saameget
som en Faarebønne i Mul’t! jeg er ikke den Person,
der er krøvet frem i Nat og saa tørret paa Ka’kelovnen!
sa’e jeg. Vil I gi’e mig di syv Rigsdaler, eller vil
I sæl rejse ind med Hestene? – – sa’e jeg.

Manden stod pludselig stille og lod Sækken dumpe
ned paa Vejen.

– Ma’ ska’ a’ med det, ma’ har ondt a’! sagde han
saa og gik over til Grøftekanten.

Jeg standsede og ventede. Og da han var færdig,
hjalp jeg ham Sækken paa Nakken igen, og saa gik vi
videre. Han hikkede ikke mere, det var ligesom han
havde snakket noget af Rusen bort. Men han
dinglede lidt endnu.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free