- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
243

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madam Bertelsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)





MADAM BERTELSEN


En Aften, Madam Bertelsen bragte mig Maden ind,
blev hun staaende ved det lille Bord henne ved
Døren og rømmede sig og skrabede med Fødderne.

– Værsgod, Hr. Weis! sagde hun.

– Tak! sagde jeg og blev ved med at skrive.

– Di skulde dog drikke Teen, me’ns den er varm!
sagde hun saa.

– Ja Tak, nu er jeg straks færdig!

Og saa troede jeg naturligvis, at hun gik. Men da
jeg fem Minutter efter rejste mig fra Skrivebordet, stod
hun endnu henne ved Døren.

– Men Gud bevares, Madam! udbrød jeg, – er De
her endnu?

– Ja–a, sagde hun forlegen og glattede sig ned
ad Forklædet med en buttet Langfinger – der var jo
no’et, jeg gerne vilde si’e, Hr. Weis, om Di ha’de
Stunder?

– Gerne, Madam Bertelsen! sæt Dem ned!

Og hun satte sig paa den nærmeste Stol, en lille
bitte én, som min Søster plejede at sidde paa som
Barn, naar hun spillede sine Skalaer. Madam
Bertelsen kunde næppe faa Plads paa den, thi hun havde en
meget veludviklet Bagkrop.

– Naa? sagde jeg, – hvad er der saa?

– Ja–a, begyndte hun og vred Hænderne, der laa
foldede i hendes Skød – det er jo ikke saa li’e og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0243.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free