Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I Middagsstunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hanne lod Rundtenommen dumpe ned i Træbakken,
der stod ved Siden af ham paa Bordet.
– Har Du Hikke, Didrik? sagde hun saa og vrissede
haanligt med Bagdelen og gik ud igen.
Morten skulede efter hende og mumlede noget om
„et rødt Tillægsdyr“. Derpaa tog han Brødet og borede
med Fingrene et stort Stykke Krumme ud af Midten
paa Skiven. Skorpen lagde han tilbage paa Bakken. Saa
gav han sig i Lag med det fede, kogte Flæsk, der laa
og bævrede i Lertallerkenen foran ham. Han tog det i
Fingrene og bed skiftevis af det og Brødet, og hvert
Øjeblik maatte han slikke det varme Fedt op med
Tungen, for at det ikke skulde løbe ham for langt ned ad
Haandleddet.
Kokkepigen var standset, da hun gik forbi den aabne
Køkkendør og stod nu og saa’ ud i Gaarden:
Henne paa Stentrappen foran Hoveddøren laa begge
Hundene og sov. Ovre fra Staldbygningen lød Køernes
Brummen, og en Gris hvinede protesterende, som om
den blev knebet i Halen. Hønsene havde søgt Skygge
under de fraspændte Høstvogne, hvor de sad og pillede
sig med Fjerene pustede op for at faa Kølighed under
dem. Kun en lille forpjusket, perlegraa Høne løb med
sindssygt rokkende Hoved og fortvivlet Kaglen rundt
om Posten, heftig forfulgt af den store gule Hane, der
hvæsede af Hede og Lidenskab: gork, gork! sagde det
nede i Halsen paa den. Oppe paa Taget af
Mejeribygningen havde Duerne slaaet sig til Ro med Hovederne
under Vingerne. Og Ænderne kom vraltende i en lang
Række inde fra Møddingen og trak tværs over
Gaardspladsen ned mod Vandingsstedet bag Vognremisen.
Hanne kastede et Blik op gennem den lange
Poppelallé, hvis Træer syntes at løbe sammen i en Spids oppe
ved Landevejen. Saa strakte hun sig og gabede og gik
tilbage til Køkkenet.
Der inde var Georg krøbet op i Vindueskarmen og
sad med Panden mod Ruden og kiggede ud i Haven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>