- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
269

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Marken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Anders hoppede afsted ved en Krykkestok midt inde i
Flokken. Hans venstre Knæ stak ud i en spids Vinkel
og var stift. Naar han hævede sig paa det højre Ben,
ragede han i Vejret som en Kæmpe, men sank han
ned paa det krumme, kunde man næppe skimte ham.

– La’ gaa–aa! kommanderede Proprietæren.

Jeppe smed et nyt Dyr ud. Mose Trine puffede sit
hen til Stine Ugls. Og hele Rækken ned skiftede man
Faar og begyndte at vaske løs, hvor Naboersken slap.
De gned Ulden mellem Hænderne og dykkede Dyrene
op og ned i Vandet. Faarene brægede ynkeligt og
virrede med Hovederne og saa’ idiotisk bønfaldende ud.
Og undertiden, naar Vandet skvulpede dem ind i
Munden og løb dem ned i Halsen, blev deres Brægen til
en Art undersøisk Rallen, der hver Gang fik to
humoristisk anlagte Koner til at smaagrine. Men renere og
renere blev Ulden, og naar den lille Hanne Munks,
der laa nederst i Rækken ved Opgangen fra
Mergelgraven, slap Dyrene i Land, skinnede de som Sne. Men
svært medtagede var de og tunge af Vandet. De
svingede paa deres tynde Ben og kunde næppe slæbe sig
op paa det tørre.

Anders Pandekage lurede rundt som en Indianer inde
i Folden. Han holdt sig nede ved Jorden paa
Krykkestokken, medens han listede omkring og kiggede sig et
Dyr ud.

– Hvor Satan ble’ hun a’? udbrød han pludselig
og skød op paa det raske Ben.

– Der er hun! sagde han saa og kastede sig med
et Sæt fremefter og borede Fingrene ned i Ulden
paa et stort kraftigt Dyr, der slæbte af Sted med
ham.

– La’ mig! sagde Jens Due svejrygget og greb
Faaret i Halen og under Halsen og bar det hen ad
Mergelgraven til.

Anders skældte mellem Tænderne og hævede sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free