- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
272

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paa Marken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Afstand og pegede paa Dyrene – ser jo
fortrinlick ut!

– Ja–a! raabte Weber tilbage. – Kom nærmere,
Heincke!

Heincke red hen ved Siden af Proprietæren. Jens
Due lettede paa Huen og sprang til for at holde
Hesten.

– Behøves ikke! behøves ikke! min go–de Jens!
forsikrede Forpagteren og nikkede anerkendende som
en kinesisk Dukke, – staar ikke aff!

Han sad stiv og stram i Sadlen med en storhovedet
Træpibe i Munden og med venstre Haand knyttet om
Svampedaasen. Over Armen oppe ved Albueleddet hang
en tyk, gul Stok ved sit krumme Haandtag, og en
Tobakspung af Skind dinglede ved en Knap foran paa
hans lange, mørkegraa Overfrakke, der var irretgrøn
paa Ryg og Ærmer af Ælde. Benene stak frem i to
spidse Vinkler under Frakken. Han havde lysegraa
Benklæder paa, der var slidt hvide i Sømmene, og hans
Knæ og Laar var magre og kantede som Benene paa
en Gliedermann. En fidtet, graa Kasket med en stor
Skygge sad ham dybt ned i Nakken, og hans tykke,
buskede Øjenbryn ragede frem over hans krumme Næse
som to aflange Totter Mos.

– Na–a–a? begyndte han, idet han tog Piben af
Munden og trykkede Asken fast med Langefingeren, –
vi er nok snart færdig?

– Ja, det hjælper! nikkede Weber.

– Ja, jaj saa’ Dem jo fra Landevejen, vedblev
Heineke og suttede paa Piben for at faa Ilden til at
blusse op, – og saa vilde jaj dock sé, hvor vidt Nabo
var med di Faar!

– Jo–o, der er kun en tre–fire Stikker tilbage i
Folden.

– Ja, jaj ser det, jaj ser det! – – Skal til det
én af Dagene med mine. Forbandet Svineri!

– Ja–a, det er jo rarest, naar det er overstaaet!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free