- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
280

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En cand. jur.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

betydningsfuldt Blik en sort Handskefinger og satte
den mod sin Pande.

– Men man burde dog have undladt at tale derom,
saa jeg kunde høre det! vedblev han og lod Haanden
synke ned igen, – thi Fremtidssorger oprullede sig
for mig, jeg fik et Tilbagefald og tabte Bevidstheden
for lange Tider!

– Var det Doktoren, der var saa uforsigtig? spurgte
jeg.

– Da jeg atter begyndte at komme til mig selv,
fortsatte Mølmark uden at høre mit Spørgsmaal, –
forsøgte man at trøste mig og indgive mig Haab, men
det var for sent. – – Det var for sent, min gode
Mølmark! gentog han halvt smilende, – mit Hoved’
havde faaet et Knæk!

– De mistede altsaa virkelig Deres Plads?

– Ja, – – Borgmesteren kunde jo ikke vente
– – de daglige Forretninger paa Kontoret! – –
Og selv om han ogsaa efter min Helbredelse vilde ha’
vist mig den Godhed at antage mig som blot og bar
Skriver! jeg er bange for, han ha’de fortrydt det!
– – Mit Hoved’ taalte ikke længer Anstrengelse,
Ting, som jeg tidligere ha’de kunnet le af og glide
over i Spøg, fik mig nu til at græde.

– Ja, han kunde jo dog ha’ forsøgt! indvendte jeg.

– Han kunde ha’ forsøgt! nikkede Mølmark, – det
sagde jeg ogsaa i Begyndelsen til mig selv. – – Men
han ha’de fortrydt det, han ha’de sikkerlig
fortrydt det! jeg er sandelig ikke længer den, jeg har
været. – – Nu ser vi bare med Christian den Femte!
vedblev han og slog ud med Haanden, – jeg har
ganske vist kun tredje Karakter, men dog en stor
tredje, og før min Sygdom huskede jeg Paragraferne paa
mine Fingre, nu kan jeg det ikke mere, de løber Sur
for mig. – – Og saa har jeg altid saadan en
underlig Prikken her oppe! tilføjede han og bankede sig paa
Tindingen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free