- Project Runeberg -  Mindeudgave / VII Bind /
282

(1920) [MARC] Author: Gustav Wied
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En cand. jur.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Men, tilføjede han listig smilende og denne Gang
uden mindste Hjælp af mekaniske Midler, – saa ta’er
jeg jo rigtignok ogsaa Revanche om Sommeren! for
saa maa jeg ha’ mit Stykke Wienerbrød hver Morgen
og to om Søndagen, men saa spiser jeg heller ikke
Rugbrød! – – Sommeren er i det hele taget min
bedste Tid! vedblev han snakkesalig,– for saa sender
Folk mig mest kolde Spiser, og de kan jo gemmes
til om Aftenen, uden at jeg behøver at ha’ tændt paa
Apparatet – – Rødgrød og Tykmælk og en lille
Kylling imellem! – – Ja, naar man ret tænker
sig, hvor Folk i Grunden er kærlige! nikkede han, –
som nu ham, Volkersen derude paa Dampmøllen, han
har sendt mig Middagsmad hver Onsdag i fire Aar,
uden at jeg saameget som engang har talt med ham!
bare paa Anbefaling, ene og alene paa Anbefaling! –
– Kender De Dampmøller Volkersen?

– De mener Vogelsack? spurgte jeg smilende.

– Ja, Vogelsack! ja–a naturligvis! Kender De ham?

– Ikke uden af Anseelse!

– Ja, for ellers vilde jeg bede Dem bringe ham
min Tak.

– Nej, jeg kender ham skam ikke! men De kan
jo selv gaa derud.

– Nej, næ–æ! næ det gør jeg ikke! sagde han
sky, – jeg gaar aldrig ud! jeg kommer ingen Steder!

Vi var nu for anden Gang paa vor Vandring naaet
lige ude for mit Hus oppe paa Volden, og jeg
standsede.

– Gør De mig ikke den Fornøjelse og gaa med
ind og se, hvordan jeg bor? spurgte jeg.

Han rødmede og spillede forlegent med
Handskefingrene op og ned ad Frakken.

– Jo–o, tusind Tak! sagde han. – Dem staar jeg
jo ikke i Afhængighedsforhold til! – – Men – –
men vilde De ikke først være saa god at sige mig,
hvormeget Klokken er bleven? Tiden er løbet lidt Sur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 14:39:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/wiedgust/7/0282.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free