Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En cand. jur.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
– Næ, ikke mere nu, nej! sagde han og saa’ ned
– Budgettet tillader det ikke, og saa er jeg ogsaa
bange for at faa Smag for det.
– Naa–aa, et lille Glas?
– Ja, et ganske lille et maaske? sagde han og
vred Overkroppen.
Jeg tog en Flaske Portvin og to Glas frem og
skænkede i.
– Skal De ikke ha’ Frakken af? spurgte jeg saa.
– Nej Tak! sagde han forskrækket og lod hurtig
Fingrene løbe ned foran sin Frakke for at undersøge,
om den var knappet, – jeg skal straks gaa igen!
sagde han. – Se, hvor nydeligt Lyset spiller i Vinen!
vedblev han lidt efter og løftede paa Glasset.
– Ja. – – Skaal, Hr. Mølmark!
– Skaal! sagde han, – Skaal! det er mig en
Fornøjelse at gøre Deres Bekendtskab!
Vi hilste ceremonielt paa hinanden og tømte vore
Glas. Og han rejste sig halvt op fra Stolen og satte
sit omhyggelig hen paa Bordet.
– Tak! sagde han. – Nej se, dér har vi jo
Tolderporten! udbrød han glad og pegede paa en Akvarel,
der stod henne paa Reolen i Hjørnet, – ja, jeg har
nok set Dem sidde deromme og male. – Maler De
meget?
– Næi, nu i Vinter har jeg ikke faaet bestilt ret
meget, det bli’er saa tidlig mørkt.
– Ja–a, sukkede han, – men De kan dog tænde
Lys!
– Jamen, man kan ikke male ved Lys!
– Nej, næ det mener jeg heller ikke! men saa kan
De jo læse, eller pusle med noget andet, – – skrive
Breve!
– Ja, det gør jeg ogsaa! Jeg gaar aldrig i Seng før
Klokken tolv.
– Aa, det vilde jeg saa gerne! sagde Mølmark og
rystede sørgmodig paa Hovedet, – det gjorde jeg altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>