Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hos Jessens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elsker ellers knirkende Støvler, men i dette Øjeblik var
Lyden mig en Vederstyggelighed.
Pludselig gør jeg Holdt. Et Vindue bliver aabnet oppe
over mit Hovede, og en Mand raaber hæsblæsende og
stakaandet som efter et Løb:
– To Kanoner, hører De! gi’ mig to Kanoner og
en Krumsabel i en Fart – – –
Saa lød der Tummel og Skrig som af Slagsmaal, og
Vinduet smækkedes haardt til igen.
Men jeg stod dernede og følte en endnu større
Længsel efter at komme indenfor. Og dog gik jeg bort,
ind mod Byen.
Klokken var otte. Jeg vendte atter om og gik ud ad
Landevejen til, vendte igen og gik samme Vej tilbage
ind i Kirkeskoven, hvor man havde sagt mig, at der
var en Pavillon, og hvor jeg derfor vilde spise til
Aften.
Jeg tog Plads ved et Bord lige over for en lille,
trivelig Dame og en alvorlig udseende Herre, som jeg
anslog til noget i Retning af Brandmajor.
Og medens jeg sad dér, begyndte en Plan at
modnes i min Hjerne.
Jeg vinker ad Opvarteren.
Han kommer, og det viser sig, at han er klumpfodet.
– De er nok captus pedibus? siger jeg.
– Næ–æ, jæ æ fra Mariager! siger han.
– Naa, jaja, det er ogsaa godt, siger jeg, – har
De Hukommelse?
– Hva’faller?
– Vil De bringe mig tre Laks og tre med Rejer
– to Rugbrød og fire Sigtebrød – en Bajer og en
Kop The og senere hen paa Aftenen to Kanoner og en
Krumsabel!
– Hva’ si’er Di! stammer han.
– De maa vist hellere hente Værten! befaler jeg.
Og Fanden ta’er ved Opvarteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
